For lærerne
Pædagogiske profil
Portalens struktur
Fælles Mål
Læsevejledning
Faglig læsning
Arbejdsformer
Årsplaner
Afgangsprøver
Skoletasken

Arbejdsformer

  • Nyhedsbrev
  • RSS-feed
  • Send til en ven
  • Få siden læst højt
  • Nyhedsbrev
  • RSS-feed
  • Send til en ven
  • Få siden læst højt

Undervisningen i kristendomskundskab har ændret sig med tiden som i så mange andre fag. Indholdet styres gennem Fælles Mål, mens det didaktiske arbejde overlades til den enkelte lærer, hvilket stiller store krav bl.a. på grund af fagets status som prøvefag.

 

Eleverne skal ikke blot indlære viden om bibelske fortællinger, men sortere, opsamle og bearbejde viden og indtryk, der med lærerens hjælp bliver en vigtig del af elevens identitetsdannelse.  

 

Et af de vigtigste didaktiske redskaber er evnen til at arbejde alsidigt i brugen af fx arbejdsformer, der giver eleverne mulighed for at lære samtidig med, at de udfordres på mange forskellige måder.

Forskellige arbejdsformer på kristendomskundskab.dk

På kristendomskundskab.dk vægter vi den alsidige tilgang til elevernes indlæring højt. Derfor forsøger vi at ramme så bredt som muligt, når det kommer til aktiviteter og arbejdsformer.

 

Alle vores aktiviteter er samlet under overskriften aktiviteter, hvor man finder opgaver af enhver art.

 

  • Dramaopgaver, hvor eleverne bl.a. genskaber religiøse fortællinger og begivenheder ved hjælp af teater og rollespil.
  • Kildeopgaver, hvor eleverne ved hjælp af diskussion, refleksion og analyse bl.a. bliver klædt på til folkeskolens afgangsprøver.
  • Køkkenopgaver, hvor eleverne møder opskrifter på religionsbestemte retter, såsom jødernes usyrede brød, matzah, eller Store Bededags varme hveder.
  • Quizzer, hvor elevernes hang til konkurrence og respons på viden dyrkes.
  • Skriveopgaver, hvor elevernes narrative evner sættes på en prøve.
  • Spil, hvor elevernes lyst til at lege kombineres med indlæring.
  • Tegne- og maleopgaver, hvor elevernes kreativitet får lov at udfolde sig.
  • Ture ud af huset, hvor bevægelsen og indlæringen kobles på det visuelle udtryk af fx kalkmalerier i en kirke eller religiøse symboler i byrummet.
  • Tænkeopgaver, hvor eleverne arbejder kognitivt med religion i form af bl.a. diskussioner, overvejelser og sammenligninger med andre religioner.

Den pædagogiske værktøjskasse

Ud over de mange forskellige aktiviteter har vi udarbejdet en pædagogisk værktøjskasse. Her har vi samlet en række grundlæggende øvelser, arbejdsformer og lege, som med fordel kan benyttes til at gøre religionsundervisningen mere levende og alsidig for eleverne - uden at gå på kompromis med indlæringen og fagligheden.