Som en del af faglig læsning i kristendomskundskab har vi lavet denne værktøjskasse, hvor du kan finde forskellige notatteknikker, der er med til at understøtte arbejdet med det faglige indhold i kristendomskundskab.
Formålet med at arbejde med notatteknikkerne er, at eleverne får mere ud af undervisningen i kristendomskundskab. Teknikkerne kan være med til at skabe en større sammenhængsforståelse og begrebsafklaring.
Alle notatarkene findes både som pdf-filer, Word-filer, OpenDocument-tekst og i Publisherformat.
Argumentationsarket kan bl.a. bruges i undersøgelsen af religionernes opståen og udvikling og indeholder følgende punkter:
1. Påstand.
2. Bevis/argumentation for.
3. Bevis/argumentation imod.
Påstanden er en konstatering af noget, som eleverne skal bevise. Det kan fx være i forbindelse med reformationen, og kunne lyde "Martin Luther var årsag til reformationen".
Herefter skal eleverne be- eller afkræfte påstanden. Argumentationen for kunne fx være, at Martin Luthers teser spillede en vigtig rolle for reformationen. Argumentet imod kunne være, at den generelle utilfredshed med kirkens magt var årsag til reformationen.
Meningen med billednotatet er, at eleverne skal tegne deres notater i stedet for at skrive dem ned. Øvelsens formål er, at eleverne reflekterer over den opsamlede viden og tænker over, hvordan de igennem billeder kan vise sig selv og andre, eksempelvis hvad der foregik i påsken.
Et alternativ til tegninger kan være billeder hentet via internettet.
Aftal eventuelt med klassen, om de må tilføje årstal, navne og/eller små stikord til deres BINO'er.
Mindmappet går ud på, at eleverne samler deres viden om et givent emne ved hjælp af stikord eller små korte sætninger.
Meningen med ordforklaringskortene er at hjælpe eleverne til en forståelse af de mange ord og begreber, som de møder i undervisningen. I arbejdet med at udfylde kortene tvinges eleverne til at læse og forstå ordene i stedet for blot at læse ordene.
Arbejdet med kortene kan også gøres til en konkurrence.
- Eleverne udfylder ordkortene.
- Eleverne bytter ordkort med sidemakkeren.
- Nu spiller de to om, hvem der kan huske og forklare flest af ordenes betydning.
- Den ene elev siger ordet fx "trinitatis".
- Eleven, hvis kort det er, skal nu forklare, hvad trinitatis betyder.
- Svarer eleven korrekt, vinder han/hun kortet, svarer han/hun forkert går turen videre.
- Vinderen er den, der sidder tilbage med flest kort, når begge spilleres bunker har været i spil.
Meningen med dette notatark er, at eleverne arbejder med et givent historisk problem, som de går i dybden med i løbet af deres arbejde. På den måde kommer de undervejs til at arbejde med årsagen, virkningen og løsningen på problemet.
Dette notatpapir er inddelt i fire dele: - Problem.
- Årsag.
- Virkning.
- Løsning.
Ad 1. Hvad er det religiøse problem? Fx I slutningen af 1700-tallet var en del danskere utilfredse med folkekirkens forkyndelse.
Ad 2. Hvad er problemets årsag? Fx Forkyndelsen var præget af rationalismen.
Ad 3. Hvilken virkning har problemet? Fx Folk mødtes uden for kirken og vækkelserne opstod.
Ad 4. Er der en løsning på problemet? Fx Missionshusene opstod. Her var forkyndelsen ikke præget af rationalismen.
Denne notatform er oplagt, når eleverne skal arbejde med to eller flere forskellige emner, der kan eller skal sammenlignings som en del af arbejdsprocessen. Arket er inddelt i tre dele:
-
Ukendt (fx katolicisme). -
Fælles. -
Ukendt (fx protestantisme).
Eleverne læser om de to emner (i dette tilfælde to grene af kristendommen) og udfylder arket på følgende måde:
-
Her skriver eleverne punkter, der kun har med katolicismen at gøre. -
Her skriver eleverne punkter, hvor der er ligheder mellem de områder, der skal sammenlignes. -
Her skriver eleverne punkter, der kun har med protestantismen at gøre.
Øvelsen kan med fordel udvides til sammenligning af fx tre emner eller begivenheder. Her anbefaler vi fx et A3 ark, med tre store cirkler, der overlapper og danner plads til ”fælles” i midten.
Meningen med en VØSLE er, at eleverne bliver opmærksomme på deres egen læring og ikke mindst deres læringsproces. Arket er inddelt i fem områder:
- Hvad ved jeg? (om et emne, en begivenhed etc.).
- Hvad ønsker jeg at lære?
- Sådan vil jeg lære.
- Hvad har jeg lært?
- Evaluering.
Fra starten af arbejdsprocessen bringes elevernes forforståelse og viden på banen og gøres tydelig for elev og lærer. På den måde skabes et overblik over elementer ved det kommende arbejde, som eleverne ikke behøver at fordybe sig i, eller netop skal fordybe sig mere i. Elevernes ansvar for egen læring bringes i spil, når de selv skal komme med bud på, hvad og ikke mindst hvordan de ønsker at lære og arbejde med det kommende emne eller tema. Slutteligt opsummeres forløbet, og eleven evaluerer (eventuelt i fællesskab med læreren og/eller klassen) sin egen arbejdsproces.
|
