Kristendom
Trosgrundlag
Historie
Retninger
Myter
Ritualer
Fællesskaber
Etik
Kunst

Kristendom

KristendomKristendom
  • Nyhedsbrev
  • RSS-feed
  • Send til en ven
  • Få siden læst højt
  • Nyhedsbrev
  • RSS-feed
  • Send til en ven
  • Få siden læst højt

Kristendom?! Er det ikke sådan noget med gamle sure damer, der synger salmer og præster, der taler og taler, så man falder i søvn i kirken? Ikke nødvendigvis.


Kristendommen er mange ting. Først og fremmest er den religionen for 2,2 milliarder mennesker verden over, men det er kun en del af dens betydning. Kristendommen er nemlig ikke bare et spørgsmål om tro, men også et spørgsmål om historie og kulturarv. Kristendommen har været i Danmark i over 1000 år og har været med til at forme den måde, vi tænker på om samfundet og om andre mennesker.

 

Alle, der har gået i skole, kender fortællingerne fra Bibelen om Adam og Eva, Noahs ark og Jesus, der døde og opstod. Man behøver ikke at tro på historierne, for at de kan give mening. For uanset om man tror på Bibelen eller ej, er den en vigtig del af vores fælles fortællinger. Faktisk er Bibelen den mest læste bog i verden.

Hvilken kristendom?

Kristne tror på Gud og på hans søn, Jesus, men der er mange forskellige måder at være kristen på. Faktisk findes der over 30.000 forskellige retninger inden for kristendommen. I Danmark er det mest almindeligt at være medlem af Folkekirken. Den kristendom, der skrives om på disse sider, tager udgangspunkt i den danske folkekirkes tro og i danskernes hverdag.

Hvad vil du blive præsenteret for?

På disse sider kan du læse om kristendommens hellige bog, Bibelen, og alle de historier, den rummer om Gud, Jesus og menneskene. Du kan også læse om de kristnes ritualer – de, der foregår i kirken, og de, der foregår i hjemmet, og som måske ikke har så meget med kristendommen at gøre.


Du kan læse om kirken og kristendommens historie og om, hvordan kristendommen udviklede sig fra Jesus’ tid og til i dag. Du kan også læse om, hvordan mennesker har fortolket Bibelen i tekst og billeder gennem tiderne, og hvordan religionen påvirker vores måde at tænke på og forholdet til vores medmennesker.

 

Kristendommen er inddelt i otte punkter, som i hovedtræk beskriver religionen. Under disse punkter gemmer der sig flere uddybende artikler, og nye kommer løbende til. Til alle artiklerne findes der aktiviteter og quizzer, så du på en sjov og anderledes måde kan arbejde med kristendommen.

Af Susanne Ellemose Oddershede
Opdateret 1. November 2010


Marmorkirken i København.
Forstør billede

Marmorkirken i København.

© Clio Online, 2008.

Barnedåb.
Forstør billede

Barnedåb.

© Terry Healy, 2004. iStockphoto.

Altertavle fra Egtved Kirke med Jesus' korsfæstelse.
Forstør billede

Altertavle fra Egtved Kirke med Jesus' korsfæstelse.

© lubilub, 2009. iStockphoto.