Hvordan kommer jeg fra? Hvad er meningen med livet? Hvis du stiller dig selv disse spørgsmål, er du godt i gang med at filosofere. Lige så længe der har været mennesker på jorden, har mennesket tænkt og filosoferet over meningen med livet, hvordan man skal leve og meget andet. Det at tænke eller filosofere er ikke kun for gamle græske tænkere og andre kloge hoveder. Alle mennesker kan filosofere ved fx at stille spørgsmålstegn ved noget, som vi ikke har et klart svar på.
I Danmark har man selv lov til at bestemme, hvad man tror på, og har frihed til at leve som man har lyst, dog uden at skade andre. Med denne frihed følger også et ansvar for, hvordan man skal leve sit liv. Hele tiden skal der foretages valg. Hvordan vil jeg behandle andre mennesker? Hvad skal jeg gøre for at få et godt liv? For at kunne træffe disse valg, må man gøre sig klart, hvilken opfattelse af verden man har, eller hvilken livsfilosofi man lever efter. Det kan være, at man lever efter en bestemt religion eller ens forældres opdragelse, eller det kan være, man har sine egne ideer om, hvordan verden hænger sammen.
Arbejdsspørgsmål
Hvordan ved jeg, hvad der rigtigt at gøre for mig?
Hvordan er mennesket anderledes end dyrene?
Har mennesket en sjæl?
Er, hvad der er godt for mig, også godt for andre?
Hvad er et menneske for mig?
Findes der en Gud/guder?
Findes der en guddommelig kraft i verden?
Kan en almægtig gud skabe fx en sten, der er så tung, at guden ikke selv kan løfte den?