Der er to store retninger i buddhismen. De kaldes mahayana (det store hjul) og hinayana (det lille hjul). Nogle gange taler man også om en tredje retning, der kaldes vajrayana (tordenkilefartøjet). Alle retningerne er udbredt i det sydlige, nordlige og østlige Asien.
Med buddhismens store udbredelse og udviklingen af de forskellige retninger, forsvandt også enigheden om, hvilke hellige tekster, der hørte til buddhismen. Den oprindelige pali-kanon, Tripitaka, fortsatte med at udgøre hinayanas hellige tekster, mens mahayana tilføjede andre mundtlige overleveringer tilskrevet Buddha, såkaldte sutraer, og denne samling var affattet på sanskrit - deraf navnet sanskrit-kanonen. Vajrayana tilføjede flere esoteriske skrifter om tantra og i dag taler man også om den tibetanske kanon og den kinesiske kanon.
De buddhistiske hellige skrifter skal altså snarere ses som et helt bibliotek af hellige skrifter, end som en egentlig bog, som alle buddhister følger.
DENNE SIDE KAN KUN SES AF ABONNENTER
Du skal have abonnement for at benytte kristendomskundskab.dk. Hvis du har abonnement, kan du indtaste brugernavn og kode herunder:
Hvis du allerede har logget ind, men bliver logget ud ved en fejl, så kan du finde løsningen her.
Hvis du ikke har abonnement, kan du oprette et her.
Ønsker du en gratis prøveperiode, kan du oprette en her.
