<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>
<rss version="2.0">
  <channel>
    <title>Kristendomskundskab.dk</title>
    <link>2784</link>
    <description>Kristendomskundskab.dk's rss-nyheder</description>
    <language>da</language>
    <docs>http://www.rssboard.org/rss-specification</docs>
    <managingEditor>louise@clioonline.dk</managingEditor>
    <webMaster>lasse@clioonline.dk</webMaster>
    <ttl>5</ttl>
    <image>
      <url>fileadmin/template/krist/images/krist_logo.gif</url>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/2784</link>
      <title>Kristendomskundskab.dk</title>
    </image>
    <item>
      <title>Immanuel Kant</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/personer/immanuel_kant/</link>
      <description><![CDATA[<p>Immanuel Kant var en tysk filosof, der levede i oplysningstiden (1724 - 1804). Hele sit liv arbejdede han på universitetet i Königsberg, hvor han startede allerede som 16-årig. Kant fik afgørende betydning inden for moral- og pligtetikken, hvor han blev kendt for sit kategoriske imperativ.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>186</guid>
      <pubDate>Fri, 12 Mar 2010 14:08:38 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Pilgrimsfærd - hajj</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/religioner/islam/ritualer/pilgrimsfaerd_hajj/</link>
      <description><![CDATA[<p>Under en pilgrimsfærd rejser man til et helligt sted for at opleve stedet og blive forandret. Hajj er navnet på pilgrimsfærden til Mekka. Muslimer er forpligtet til at udføre denne én gang i livet, hvis de er i stand til det. Bagefter får mænd titlen hajji og kvinder hajja.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>185</guid>
      <pubDate>Wed, 10 Mar 2010 09:21:00 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Almisse - zakat</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/religioner/islam/ritualer/almisse_zakat/</link>
      <description><![CDATA[<p>Zakat er en islamisk almisse. En troende muslim har pligt til en gang om året at give en bestemt andel af sin formue. Ordet har egentlig betydningen at rense sig. Det kan forstås på den måde, at man skal tænke mindre på penge og mere på Allah. <br /></p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>184</guid>
      <pubDate>Wed, 10 Mar 2010 09:18:24 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Bøn - salat</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/religioner/islam/ritualer/boen_salat/</link>
      <description><![CDATA[<p>Bøn er en form for samtale med Allah. Det er en pligt for troende muslimer at bede fem gange i løbet af døgnet på bestemte tidspunkter. Denne form for bøn skal udføres på en bestemt måde.<br /></p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>183</guid>
      <pubDate>Wed, 10 Mar 2010 09:16:46 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Trosbekendelsen - shahada</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/religioner/islam/ritualer/trosbekendelsen_shahada/</link>
      <description><![CDATA[<p>Trosbekendelsen hedder på arabisk shahada. Den består af to sætninger, der lyder: "(jeg bevidner: ashhadu an), at der ikke er nogen gud undtagen Allah (la ilaha illa llah), og Muhammed er hans budbringer (wa-muhammada rasul allah)." Når man siger disse ord, bevidner eller bekræfter man sin tro. </p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>182</guid>
      <pubDate>Wed, 10 Mar 2010 09:14:08 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Hare Krishna (ISKCON)</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/religioner/nyere_religioner/hare_krishna_iskcon/</link>
      <description><![CDATA[<p>Hare Krishna er en nyreligiøs bevægelse, som er opstået i Vesten. Tilhængerne dyrker guden Krishna og hengiver sig til ham ved at chante et mantra.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>181</guid>
      <pubDate>Wed, 24 Feb 2010 16:22:37 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Moon-bevægelsen</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/religioner/nyere_religioner/moon_bevaegelsen/</link>
      <description><![CDATA[<p>Moon-bevægelsen er det populære navn for religionen Family Federation for World peace and Unification, som også tidligere kaldte sig Unification Church. Moon-bevægelsen ser sig selv som den sande kristne kirke. Til forskel fra mange andre kristne kirker mener Moon-bevægelsen, at Gud, efter at have skabt verden, ønskede at etablere Guds familie på Jorden. </p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>180</guid>
      <pubDate>Wed, 24 Feb 2010 16:20:45 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Scientology</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/indkomne_sider/scientology/</link>
      <description><![CDATA[<p>Scientology blev grundlagt af science fiction-forfatteren L. Ron Hubbard (1911-1986). Han udviklede et psykologisk system, der blev kaldt Dianetik, som senere blev til det religiøse system, Scientology. Siden har religionen spredt sig til hele verden. Scientology er en religion, der tror på personlig oplevelse og en trinvis indføring i religionens systemer og kurser.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>179</guid>
      <pubDate>Wed, 24 Feb 2010 16:18:54 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Introduktion til nye religiøse bevægelser</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/religioner/nyere_religioner/introduktion_til_nye_religioese_bevaegelser/</link>
      <description><![CDATA[<p>Nye religiøse bevægelser er en bred betegnelse for en række nyere religioner og religiøse bevægelser, der primært er opstået i den vestlige verden. De har mange fællestræk, men er også meget forskellige i form og indhold. </p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>178</guid>
      <pubDate>Wed, 24 Feb 2010 16:16:16 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Fjendskab</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/etik/fjendskab/</link>
      <description><![CDATA[<p>Fjendskab er det modsatte af venskab. En fjende beskrives altid som ond og umenneskelig, og på den måde bliver det helt i orden fx at dræbe fjenden i krig. Det kan være en lang og svær proces at forsone sig med sin fjende og tilgive.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>177</guid>
      <pubDate>Mon, 15 Feb 2010 09:34:34 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Retfærdighed</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/etik/retfaerdighed/</link>
      <description><![CDATA[<p>Retfærdighed handler om ret adfærd. Ret adfærd er ifølge nogle mennesker det samme som at overholde samfundets love. Andre mener, at religiøse tekster såsom Bibelen eller Koranen viser os, hvad der er ret adfærd. Atter andre mener, at vi ved hjælp af vores egen fornuft må finde frem til, hvad der er ret adfærd.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>176</guid>
      <pubDate>Thu, 04 Feb 2010 11:53:58 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Bedstemors fastalavnsboller</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/hoejtider/kristne_hoejtider/fastelavn/bedstes_fastelavnsboller/</link>
      <description><![CDATA[<p>Bag 32 fastalavnsboller med creme og glasur. (4.-7. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>175</guid>
      <pubDate>Mon, 01 Feb 2010 09:51:38 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Fastelavn</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/hoejtider/kristne_hoejtider/fastelavn/</link>
      <description><![CDATA[<p>I gamle dage fastede man i 40 dage før påske. Inden fasten gik i gang ville man feste med sjov og masser af god mad. I dag er fastelavn navnet på de festligheder med udklædning og katten-af-tønden, der finder sted lige før den gamle fasteperiode, og fastelavn er blevet børnenes fest. </p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>174</guid>
      <pubDate>Tue, 19 Jan 2010 14:43:28 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Lykke</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/etik/lykke/</link>
      <description><![CDATA[<p>Alle mennesker stræber efter at blive lykkelige. Det ser ud til, at lykke har handlet om det samme til alle tider. Det er lettere at blive lykkelig, hvis vi behandler os selv og andre godt. Men kan vi være lykkelige hele tiden?</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>173</guid>
      <pubDate>Thu, 07 Jan 2010 10:19:09 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Etik</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/etik/</link>
      <description><![CDATA[<p>Etik er et begreb, der udspringer af det græske ord for "ret vane". Det vil sige, at etik handler om rette vaner og handlinger. Nogle vil mene, at etik er det samme som moral, men det er mere korrekt at sige, at etik er de principper, der ligger til grund for vores moralske handlinger. Etik er altså en slags spilleregler for, hvordan vi skal opføre os.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>172</guid>
      <pubDate>Thu, 07 Jan 2010 07:47:29 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Salmebogen</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/salmer/salmebogen/</link>
      <description><![CDATA[<p>Salmebogen er næsten lige så vigtig som Bibelen for mange kristne i Danmark. Salmebogen indeholder 791 salmetekster, men også mange andre ting man kan have nytte af. Faktisk er salmebogen en guldgrube af viden om gudstjenesten i den danske folkekirke og om kristendommens form og indhold i Danmark.<br /></p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>171</guid>
      <pubDate>Thu, 17 Dec 2009 09:41:53 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Salmer</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/salmer/</link>
      <description><![CDATA[<p>En salme er en sang, der udtrykker vigtige ting inden for den kristne tro. Dette gøres på vers og i et poetisk sprog. Salmerne har meget stor betydning i dansk kirkeliv, fordi de både kan udtrykke noget om menneskers forhold til Gud og om Guds forhold til mennesker. Salmerne er også vigtige, fordi man synger dem sammen. Det skaber fællesskab.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>170</guid>
      <pubDate>Thu, 17 Dec 2009 09:39:04 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>De betroede talenter</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/lignelser/de_betroede_talenter/</link>
      <description><![CDATA[<p>Lignelsen om de betroede talenter indledes ikke, som mange andre lignelser, med et spørgsmål. Lignelsen er i stedet placeret sammen med tre lignelser, der også handler om Jesus' genkomst.<br /></p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>169</guid>
      <pubDate>Wed, 02 Dec 2009 08:14:00 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Sankthans</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/hoejtider/kristne_hoejtider/sankthans/</link>
      <description><![CDATA[<p>Den 24. juni er sankthansdag. Fejringen begynder aftenen i forvejen, ligesom ved mange andre kirkelige højtider, og sankthansaften, den 23. juni, er nu langt mere kendt end selve dagen. Sankthans er en af de kirkelige mærkedage, hvor kristne og folkelige traditioner er blandet godt og grundigt sammen.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>168</guid>
      <pubDate>Mon, 23 Nov 2009 12:58:45 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Jakob</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/personer/jakob/</link>
      <description><![CDATA[<p>Jakob var søn af Isak og Rebekka og Esaus yngre tvillingebror. Han havde to koner og 12 sønner, der blev stamfædre til Israels 12 stammer. Jakob ville gøre alt for at få et velsignet liv. Han var parat til både at snyde og kæmpe for det. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>167</guid>
      <pubDate>Mon, 16 Nov 2009 13:25:16 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Sædemanden</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/lignelser/saedemanden/</link>
      <description><![CDATA[<p>Lignelsen om sædemanden er en af de mest diskuterede lignelser i Det Nye Testamente. Lignelsens indledende forklaring er kryptisk, og lignelsen kan tolkes på flere forskellige måder. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>166</guid>
      <pubDate>Mon, 16 Nov 2009 13:00:50 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Den gældbundne tjener</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/lignelser/den_gaeldbundne_tjener/</link>
      <description><![CDATA[<p>Lignelsen om den gældbundne tjener består af tre scener, som alle tre har den samme opbygning: Situation, udveksling af ord og respons. Den første scene er besøget hos kongen, den anden er tjenerens møde med sin medtjener, og den sidste er det andet møde mellem kongen og tjeneren. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>165</guid>
      <pubDate>Fri, 06 Nov 2009 12:45:06 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Isak</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/personer/isak/</link>
      <description><![CDATA[<p>Isak var søn af Abraham og Sara, halvbror til Ismael, gift med Rebekka og far til tvillingerne Esau og Jakob. Da han var barn oplevede han, at hans far ville slå ham ihjel for at ofre ham til Gud. Da, han blev gammel og blind, snød hans kone og søn ham (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>164</guid>
      <pubDate>Mon, 02 Nov 2009 11:47:29 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Esajas</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/personer/esajas/</link>
      <description><![CDATA[<p>Profeten Esajas levede i Juda i det 8. århundrede f.v.t., mens Akaz var konge. Esajas regnes for den største profet i jødedommen og kristendommen. I Det Nye Testamente er Esajas den mest citerede profet fra Det Gamle Testamente. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>163</guid>
      <pubDate>Mon, 26 Oct 2009 09:03:15 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Elias</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/personer/elias/</link>
      <description><![CDATA[<p>Elias var profet og levede ifølge 1. Kongebog, i Det Gamle Testamente, i Nordriget Israel ca. 850 f.v.t. på kong Akab og dronning Jezabels tid. Han levede uden for samfundet sammen med andre profeter, bl.a. hans elev Elisa. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>162</guid>
      <pubDate>Mon, 19 Oct 2009 08:07:12 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Hvordan læses Bibelen?</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/kristendom/trosgrundlag/hvordan_laeses_bibelen/</link>
      <description><![CDATA[<p>Bibelen er en stor bog med mange sider, og den kan derfor være svær at finde rundt i. Der er opfundet et særligt kodesystem, som gør det muligt at henvise til bestemte steder i Bibelen. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>161</guid>
      <pubDate>Mon, 12 Oct 2009 09:44:47 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Opstandelsen</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/kristendom/myter/opstandelsen/</link>
      <description><![CDATA[<p>Jesus' opstandelse fra de døde blev den helt afgørende hændelse for hans tilhængere. Kristne mener, at han stod op fra sin grav påskemorgen. På den måde viste han, at Gud har magt over liv og død. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>160</guid>
      <pubDate>Wed, 07 Oct 2009 13:07:39 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Jesus' dåb</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/kristendom/myter/jesus_daab/</link>
      <description><![CDATA[<p>Jesus blev døbt af Johannes Døber. Dåben fandt sted i Jordanfloden og foregik, da Jesus var voksen. Man kan læse om Jesus' dåb i alle fire evangelier. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>159</guid>
      <pubDate>Wed, 30 Sep 2009 12:18:08 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Bøn</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/kristendom/ritualer/boen/</link>
      <description><![CDATA[<p>Når et menneske henvender sig direkte til Gud, kalder man det bøn. Når man beder er det for at opnå Guds velvilje eller hjælp. Der findes mange forskellige typer af bønner. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>158</guid>
      <pubDate>Thu, 27 Aug 2009 13:14:55 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Job</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/personer/job/</link>
      <description><![CDATA[<p>Job var en rig, retfærdig og gudfrygtig mand, men han blev udsat for meget lidelse i sit liv. Han mistede alle sine dyr og alle sine børn, men han blev ikke bitter. Han sagde: "Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet". Først da han fik bylder og sad i en askedynge, begyndte han at klage og skælde Gud ud. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>157</guid>
      <pubDate>Thu, 27 Aug 2009 13:13:11 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Kirkeåret</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/kristendom/ritualer/kirkeaaret/</link>
      <description><![CDATA[<p>Kirken har sit eget særlige år, kirkeåret. Det består af en lang rækkefølge af søndage og helligdage. Kirkeåret begynder den første søndag i advent og på den søndag, som kaldes "sidste søndag efter Trinitatis". Kirkeåret begynder og slutter altså ikke på bestemte datoer, men på bestemte søndage før jul. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>156</guid>
      <pubDate>Mon, 24 Aug 2009 13:53:15 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Tro og viden</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/filosofi/tro_og_viden/</link>
      <description><![CDATA[<p>Mange opfatter tro og viden som modsætninger. Tro spiller en stor rolle i de monoteistiske religioner, især i protestantisk kristendom. Vantro er en del af den religiøse tro, mens viden et resultat af ens egne studier. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>155</guid>
      <pubDate>Wed, 19 Aug 2009 13:37:30 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Ondskab</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/etik/ondskab/</link>
      <description><![CDATA[<p>Et menneskes handlinger kan være mere eller mindre bevidst onde, mens fx naturkatastrofer ikke kan anklages for at være moralsk onde. Filosoffer skelner mellem forskellige typer menneskelig ondskab. I religionerne beskrives ondskab som en modsætning til Gud eller som udtryk for uvidenhed. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>154</guid>
      <pubDate>Fri, 14 Aug 2009 14:26:53 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Hvad er en sjæl?</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/filosofi/hvad_er_en_sjael/</link>
      <description><![CDATA[<p>Er mennesket en helhed af krop og sjæl, eller er krop og sjæl forskellige? Hvis de er forskellige, så kan sjælen måske rejse ind og ud af kroppen eller være udødelig? Den slags spørgsmål interesserer især filosoffer og religiøse mennesker. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>153</guid>
      <pubDate>Fri, 14 Aug 2009 14:25:31 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Noa</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/personer/noa/</link>
      <description><![CDATA[<p>Noa omtales i 1. Mosebog i Det Gamle Testamente. Vi får ikke mange oplysninger om ham, og fortællingen om ham strækker sig kun over fire kapitler. De handler om syndfloden. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>152</guid>
      <pubDate>Fri, 14 Aug 2009 14:24:03 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Kong Salomo</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/personer/kong_salomo/</link>
      <description><![CDATA[<p>Salomo var den tredje konge i Israel og den sidste, der herskede over hele riget. Salomo huskes for sin visdom og for at have bygget templet i Jerusalem. Ifølge Det Gamle Testamente regerede han i 40 år, ligesom David gjorde. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>151</guid>
      <pubDate>Thu, 06 Aug 2009 15:19:48 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Venskab</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/etik/venskab/</link>
      <description><![CDATA[<p>Den græske filosof Aristoteles skrev om venskab. Han inddelte venskaber i tre forskellige slags, det erotiske venskab, arbejdsvenskabet og det ægte venskab. Han mente selv, at det ægte venskab er bedst. De to andre venskaber har også til formål at skabe venner - blot med andre motiver. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>150</guid>
      <pubDate>Tue, 04 Aug 2009 13:27:49 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Det gode</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/etik/det_gode/</link>
      <description><![CDATA[<p>Vi er ikke altid enige om, hvad der er godt, fordi vores værdier kan være forskellige. Den filosofiske etiks vigtigste spørgsmål er, hvordan vi bør handle for at få et godt liv. Det har to slags etikere, pligtetikere og konsekvensetikere, vidt forskellige svar på. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>149</guid>
      <pubDate>Tue, 04 Aug 2009 13:26:47 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Mennesket og naturen</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/etik/mennesket_og_naturen/</link>
      <description><![CDATA[<p>Natur er et ord, som er opfundet af mennesker, og vores forhold til naturen er påvirket af vores kultur. Gennem tiderne har både filosoffer og religioner haft mange holdninger til, hvordan vi skal behandle naturen. I nyere tid er der opstået en naturetik, som lægger vægt på menneskets ansvar over for naturen. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>148</guid>
      <pubDate>Fri, 03 Jul 2009 09:38:57 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Hvad er et menneske?</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/filosofi/hvad_er_et_menneske/</link>
      <description><![CDATA[<p>Mennesket har krop og bevidsthed, og filosoffer diskuterer, hvad der er mest virkeligt. Dyr har også krop og bevidsthed, så hvordan adskiller vi os fra dem? Nogle mener, at mennesket er mere selvbevidst end dyrene. Religioner har ofte tekster, som forklarer, hvad et menneske består af. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>147</guid>
      <pubDate>Wed, 01 Jul 2009 12:01:39 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Buddhistiske templer</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/religioese_bygninger/buddhistiske_templer/</link>
      <description><![CDATA[<p>Templet spiller en vigtig rolle i buddhismen. Det er et sted, hvor man kan ofre, bede og være sammen med andre mennesker. Templet er et helligt sted, så man skal tage skoene af, før man bukker og fremsiger sine bønner. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>146</guid>
      <pubDate>Mon, 22 Jun 2009 13:53:10 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Hinduistiske templer</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/religioese_bygninger/hinduistiske_templer/</link>
      <description><![CDATA[<p>Hinduismens helligsted kaldes et tempel. Det anses for at være guden eller gudernes bolig og et sted, hvor man kan ofre og bede til guderne. Gudstjenesten, puja, ledes af en præst, pujari. Han skal være brahmin, som er den øverste kaste, og han skal overholde en mængde renhedsforskrifter. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>145</guid>
      <pubDate>Mon, 22 Jun 2009 13:52:05 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Moskéer</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/religioese_bygninger/moskeer/</link>
      <description><![CDATA[<p>"Hele verden er en moské", skal Profeten Muhammed have sagt. I princippet er der derfor ikke brug for flotte bygningsværker for at bede sine bønner. Man kan bede alle steder, hvor der er rent. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>144</guid>
      <pubDate>Mon, 22 Jun 2009 13:50:52 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Synagoger</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/religioese_bygninger/synagoger/</link>
      <description><![CDATA[<p>Det jødiske gudstjenestehus hedder en synagoge. En synagoge er imidlertid et sted, hvor der foregår andre ting end gudstjeneste. Specielt i gamle dage blev synagogen brugt til at lære de jødiske børn hebraisk. Det var også her, man kunne høre nyt om livet i landsbyen. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>143</guid>
      <pubDate>Mon, 22 Jun 2009 13:50:04 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Religiøse bygninger</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/religioese_bygninger/</link>
      <description><![CDATA[<p>Mennesker inden for alle de store verdensreligioner har skabt religiøse bygninger. Bygningerne er meget forskellige, og indholdet er forskelligt fra religion til religion. De har dog det tilfælles, at det er steder, hvor folk kan mødes og tilbede det guddommelige. På den måde danner de rammerne om hellige handlinger. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>142</guid>
      <pubDate>Mon, 22 Jun 2009 13:48:50 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Kong Saul</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/personer/kong_saul/</link>
      <description><![CDATA[<p>Fortællingen om Saul står i 1. Samuelsbog i Det gamle Testamente. Saul var den første konge i Israel. Han kan ses som en overgangsskikkelse mellem to perioder. Før ham ledede lokale dommere og høvdinge landet, og efter ham kom tiden med Davids nationale kongedømme. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>141</guid>
      <pubDate>Thu, 11 Jun 2009 14:14:48 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Kong David</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/personer/kong_david/</link>
      <description><![CDATA[<p>David er beskrevet som en retfærdig konge og en stærk kriger. Det var ham, der samlede riget og førte pagtens ark til Jerusalem. Han var dog ikke perfekt. Historien om Batseba og Urias vidner om det. Hans liv var også fyldt med sorg, fx mistede han sin bedste ven og sin søn. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>140</guid>
      <pubDate>Thu, 11 Jun 2009 14:12:33 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Buddhistiske symboler</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/religioese_symboler/buddhistiske_symboler/</link>
      <description><![CDATA[<p>I den tidlige buddhisme blev der ikke skabt statuer af Buddha. I stedet bestod buddhistisk kunst af billeder, som symboliserede Buddha og hans lære. Det ses fx med hjulet og lotusblomsten. Efterhånden blev Buddha-statuer populære. De tidlige symboler forblev dog vigtige, og de bruges stadig i dag. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>139</guid>
      <pubDate>Mon, 08 Jun 2009 10:53:32 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Buddhistiske højtider</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/hoejtider/buddhistiske_hoejtider/</link>
      <description><![CDATA[<p>Der er mange højtidsfester i de buddhistiske lande. Antallet af fester og formen på dem afhænger af, hvor man bor, og hvilken buddhistisk retning man tilhører. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>138</guid>
      <pubDate>Mon, 08 Jun 2009 10:52:19 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Filosofi i nutiden</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/filosofi/filosofi_i_1900_tallet/</link>
      <description><![CDATA[<p>I 1900-tallet opstod mange forskellige filosofiske retninger. De fleste filosoffer blev nu uddannet på universiteter. De ville gerne analysere verden og menneskers liv ved hjælp af fornuften. Eksempelvis fik sprogfilosofi, eksistentialisme og feministisk filosofi stor betydning. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>137</guid>
      <pubDate>Thu, 28 May 2009 14:07:25 +0000</pubDate>
    </item>
  </channel>
</rss>
