<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>
<rss version="2.0">
  <channel>
    <title>Kristendomskundskab.dk</title>
    <link>2784</link>
    <description>Kristendomskundskab.dk's rss-nyheder</description>
    <language>da</language>
    <docs>http://www.rssboard.org/rss-specification</docs>
    <managingEditor>louise@clioonline.dk</managingEditor>
    <webMaster>lasse@clioonline.dk</webMaster>
    <ttl>5</ttl>
    <image>
      <url>fileadmin/template/krist/images/krist_logo.gif</url>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/2784</link>
      <title>Kristendomskundskab.dk</title>
    </image>
    <item>
      <title>Allehelgen</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/hoejtider/kristne_hoejtider/allehelgen/</link>
      <description><![CDATA[<p>Allehelgensdag er 1. november, og fejringen begynder aftenen i forvejen ligesom ved mange andre kirkelige højtider. Allehelgensaften er derfor altid 31. oktober. Dagen efter, den 2. november, kaldes Allesjælesdag.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>211</guid>
      <pubDate>Tue, 24 Aug 2010 12:56:56 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Omskæring i jødedom og islam</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/at_blive_foedt/omskaering_i_joededom_og_islam/</link>
      <description><![CDATA[<p>Både i jødedom og i islam er der tradition for at omskære drengebørn. Begge religioner gør det pga. stamfaderen Abraham, som er beskrevet i hellige tekster.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>210</guid>
      <pubDate>Mon, 19 Jul 2010 09:23:57 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>De nordiske guder</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/fra_thor_til_jesus/de_nordiske_guder/</link>
      <description><![CDATA[<p>I vikingetiden troede man på mange forskellige guder. Hver gud havde sine egenskaber og forskellige styrker og svagheder, og derfor var der brug for alle guderne, men i forskellige situationer.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>209</guid>
      <pubDate>Mon, 19 Jul 2010 09:22:34 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Indre Mission</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/kristendom/historie/1800_1900/indre_mission/</link>
      <description><![CDATA[<p>I 1700-tallet begyndte en strømning, der hed pietismen. Navnet kommer af det latinske ord pietas. Det betyder fromhed. I 1800-tallet blev den i Danmark til Indre Mission. Den havde lige som grundtvigianismen rod i de gudelige vækkelser, som var opstået omkring 1790.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>208</guid>
      <pubDate>Mon, 19 Jul 2010 09:20:06 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Jehovas Vidner</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/religioner/oevrige_trossamfund/jehovas_vidner/</link>
      <description><![CDATA[<p>Jehovas Vidner er en international, kristen retning. Den blev stiftet ca. år 1877 af amerikaneren Charles Taze Russell. Jehovas Vidner bygger på protestantisk, evangelisk kristendom. I dag findes vidnerne i mere end 200 lande. </p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>207</guid>
      <pubDate>Mon, 19 Jul 2010 09:17:00 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Hvad forandrede reformationen?</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/reformationen/hvad_forandrede_reformationen/</link>
      <description><![CDATA[<p>Efter reformationen kunne man nu skelne mellem den katolske kirke og den protestantiske eller lutherske kirke. Den protestantiske kirke hørte ikke under paven, og mange regler og liturgiske elementer blev ændret i forhold til den katolske kirke.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>206</guid>
      <pubDate>Thu, 17 Jun 2010 12:29:48 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Efter reformationen</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/reformationen/efter_reformationen/</link>
      <description><![CDATA[<p>Reformationen medførte megen uro og mange stridigheder, både mellem katolikker og protestanter og mellem protestanterne indbyrdes. I Danmark forløb reformationen dog forholdsvis fredeligt. Den fik stor betydning for både samfunds-, kirke- og skoleliv.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>205</guid>
      <pubDate>Thu, 17 Jun 2010 12:28:03 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Før reformationen</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/reformationen/foer_reformationen/</link>
      <description><![CDATA[<p>Luther fremsatte en kritik af kirkens magt og penge, og hans reformønsker førte til reformationen. Men kritikken og reformønskerne har rødder langt tilbage i middelalderen. Både tiggermunkenes opståen, koncilstanken, Wycliffes og Jan Hus' forestillinger og endelig humanismens indsats lagde grunden til reformationen.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>204</guid>
      <pubDate>Thu, 17 Jun 2010 12:09:36 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Hvad er reformationen?</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/reformationen/hvad_er_reformationen/</link>
      <description><![CDATA[<p>Betegnelsen "reformationen" er knyttet til den kritik af den katolske kirke, som Martin Luther fremsatte. Luther og hans tilhængere brød med pavekirken, og det gav anledning til, at en række nye "omformede" kristne kirker blev til.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>203</guid>
      <pubDate>Thu, 17 Jun 2010 12:06:17 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Jesus' fristelse</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/kristendom/myter/jesus_fristelse/</link>
      <description><![CDATA[<p>At friste er at lokke til at gøre noget forkert. I Bibelen fristes mennesket af både Gud og Djævelen. Jesus´ fristelse handler om, at Djævelen frister Jesus, som har vandret fyrre dage i ørkenen uden mad.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>202</guid>
      <pubDate>Mon, 07 Jun 2010 10:32:32 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Bjergprædikenen</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/kristendom/etik/bjergpraedikenen/</link>
      <description><![CDATA[<p>I Det Nye Testamente kan man læse en lang prædiken, som Jesus holdt på et bjerg. Den kaldes Bjergprædikenen. Moses havde engang fået de ti bud på et bjerg. Nu sagde Jesus noget nyt, så folk ikke syntes, at de havde hørt nogen tale sådan før.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>201</guid>
      <pubDate>Fri, 28 May 2010 06:29:42 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Næstekærlighed</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/kristendom/etik/naestekaerlighed/</link>
      <description><![CDATA[<p>Engang ville en jødisk lovkyndig teste Jesus. Han spurgte om, hvad der var det største bud i loven. Jesus svarede, at der er to bud, der står lige. Det ene er, at du skal elske Gud af hele dit hjerte, og det andet, at du skal elske din næste som dig selv. Begge dele står også i Det gamle Testamente mellem mange andre love. Jesus koncentrerede det hele i de to sætninger.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>200</guid>
      <pubDate>Wed, 26 May 2010 07:37:08 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Homo-vielser i folkekirken</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/kristendom/ritualer/vielse/homo_vielser_i_folkekirken/</link>
      <description><![CDATA[<p>Læs en artikel om vielse af homoseksuelle i folkekirken, og diskuter for og imod fænomenet. (7.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>199</guid>
      <pubDate>Thu, 20 May 2010 06:59:02 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Konsekvensetik</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/etik/konsekvensetik/</link>
      <description><![CDATA[<p>Konsekvensetikkens far, Jeremy Bentham, ville gerne lave en etik med udgangspunkt i menneskets følelser. Bentham mente, at alle mennesker stræber efter lykke. En handling er god, hvis den kan bringe mest mulig lykke til så mange mennesker som muligt i længst mulig tid.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>198</guid>
      <pubDate>Tue, 18 May 2010 10:35:21 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Pligtetik</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/etik/pligtetik/</link>
      <description><![CDATA[<p>Pligtetikkens far, Immanuel Kant, ville gerne lave en etik med udgangspunkt i menneskets fornuft. Alle mennesker har ifølge Kant en fornuft, som fortæller os, hvad der er rigtigt og forkert. Kant mener, at vi altid skal handle ud fra vores værdier om, hvad der er godt.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>197</guid>
      <pubDate>Tue, 18 May 2010 10:34:01 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Ingemanns salmer</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/salmer/ingemanns_salmer/</link>
      <description><![CDATA[<p>Bernhard Severin Ingemann var dansk salmedigter og blev født i Torkilstrup på Falster den 28. Maj 1789. Her var hans far præst. B.S. Ingemann var også forfatter til både romaner og skuespil, men det blev hans salmer, der gjorde ham kendt. Især huskes salmerne "I østen stiger solen op", "Nu titte til hinanden", "Dejlig er jorden" og "Glade jul, dejlige jul".</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>196</guid>
      <pubDate>Fri, 14 May 2010 17:46:27 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Grundtvigs salmer</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/salmer/grundtvigs_salmer/</link>
      <description><![CDATA[<p>Nikolai Frederik Severin Grundtvig er den største danske salmedigter, vi har! Han har skrevet ca. 1500 salmer og gendigtet mange fra andre sprog. I salmebogen er der 253 salmer af N.F.S. Grundtvig. Han lavede mange "hits", så de fleste kender mange af hans salmer. Julesalmen "Et barn er født i Betlehem", påskesalmen "Hil dig, Frelser og Forsoner", nytårssalmen "Vær velkommen Herrens år", efterårssalmen "Nu falmer skoven trindt om land" og mange andre.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>195</guid>
      <pubDate>Fri, 14 May 2010 17:44:23 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Brorsons salmer</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/salmer/brorsons_salmer/</link>
      <description><![CDATA[<p>Hans Adolf Brorson var dansk salmedigter og biskop i Ribe. Han blev født den 20. juni 1694 i Randrup i Sønderjylland, hvor hans far var præst. Rigtig mange af H.A. Brorsons salmer står i salmebogen. Den mest kendte salme er nok "Op, al den ting, som Gud har gjort". Derudover er også julesalmen "Den yndigste rose er funden" og vintersalmen "Her vil ties, her vil bies" meget populære.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>194</guid>
      <pubDate>Fri, 14 May 2010 17:42:42 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Kingos salmer</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/salmer/kingos_salmer/</link>
      <description><![CDATA[<p>Thomas Kingo var salmedigter og biskop i Odense. Han blev født i Slangerup på Sjælland den 15. december 1634 og døde i Odense den 14. oktober 1703.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>193</guid>
      <pubDate>Fri, 14 May 2010 17:40:07 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Udvandringen fra Egypten</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/kristendom/myter/udvandringen_fra_egypten/</link>
      <description><![CDATA[<p>I Det Gamle Testamente kan vi læse myten om, hvordan israelitterne flygtede fra Egypten til Kanaans land. En fortælling om, hvordan jøderne blev Guds udvalgte folk.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>192</guid>
      <pubDate>Wed, 05 May 2010 15:29:26 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>De ti bud</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/indkomne_sider/de_ti_bud/</link>
      <description><![CDATA[<p>Det fortælles i Det gamle Testamente, at Moses fik de ti bud af Gud på Sinaibjerget, dengang Gud havde befriet israelitterne fra slaveri i Egypten. Dermed gjorde han israelitterne til sit særlige folk. Og Gud, som blev kaldt Jahve, blev deres særlige Gud.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>191</guid>
      <pubDate>Wed, 05 May 2010 12:24:37 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Det katolske cølibat</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/kristendom/retninger/den_katolske_kirke/det_katolske_coelibat/</link>
      <description><![CDATA[<p>Se et nyhedsklip om cølibat i den katolske kirke, og diskuter fænomenet. (7.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>190</guid>
      <pubDate>Fri, 23 Apr 2010 11:51:06 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Evangelist</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/kristendom/retninger/kristne_frikirker/evangelist/</link>
      <description><![CDATA[<p>Evangelist er en ny, kristen missionsforening i Danmark. Den fungerer som en frikirke og udspringer af pinsebevægelsen.  Evangelist tager Bibelens ord meget bogstaveligt, og lægger vægt på, at mennesket skal følge Guds ord.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>189</guid>
      <pubDate>Thu, 15 Apr 2010 18:45:13 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Findes Gud?</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/filosofi/findes_gud/</link>
      <description><![CDATA[<p>Ingen ved, hvordan Gud ser ud. Alligevel tror mange mennesker på Gud. Mange mener også, at Gud har skabt alt i universet. Det findes der forskellige teorier om.<br /></p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>188</guid>
      <pubDate>Thu, 08 Apr 2010 10:51:46 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Værdier</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/etik/vaerdier/</link>
      <description><![CDATA[<p>Det gode, det smukke, det sande. Disse begreber er udtryk for grundlæggende værdier. Vi er alle enige om, at de står for noget værdifuldt. Vores værdier viser sig i vores normer og regler, fx i samfundet.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>187</guid>
      <pubDate>Thu, 25 Mar 2010 09:09:58 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Immanuel Kant</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/personer/immanuel_kant/</link>
      <description><![CDATA[<p>Immanuel Kant var en tysk filosof, der levede i oplysningstiden (1724 - 1804). Hele sit liv arbejdede han på universitetet i Königsberg, hvor han startede allerede som 16-årig. Kant fik afgørende betydning inden for moral- og pligtetikken, hvor han blev kendt for sit kategoriske imperativ.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>186</guid>
      <pubDate>Fri, 12 Mar 2010 14:08:38 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Pilgrimsfærd - hajj</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/religioner/islam/ritualer/pilgrimsfaerd_hajj/</link>
      <description><![CDATA[<p>Under en pilgrimsfærd rejser man til et helligt sted for at opleve stedet og blive forandret. Hajj er navnet på pilgrimsfærden til Mekka. Muslimer er forpligtet til at udføre denne én gang i livet, hvis de er i stand til det. Bagefter får mænd titlen hajji og kvinder hajja.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>185</guid>
      <pubDate>Wed, 10 Mar 2010 09:21:00 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Almisse - zakat</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/religioner/islam/ritualer/almisse_zakat/</link>
      <description><![CDATA[<p>Zakat er en islamisk almisse. En troende muslim har pligt til en gang om året at give en bestemt andel af sin formue. Ordet har egentlig betydningen at rense sig. Det kan forstås på den måde, at man skal tænke mindre på penge og mere på Allah. <br /></p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>184</guid>
      <pubDate>Wed, 10 Mar 2010 09:18:24 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Bøn - salat</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/religioner/islam/ritualer/boen_salat/</link>
      <description><![CDATA[<p>Bøn er en form for samtale med Allah. Det er en pligt for troende muslimer at bede fem gange i løbet af døgnet på bestemte tidspunkter. Denne form for bøn skal udføres på en bestemt måde.<br /></p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>183</guid>
      <pubDate>Wed, 10 Mar 2010 09:16:46 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Trosbekendelsen - shahada</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/religioner/islam/ritualer/trosbekendelsen_shahada/</link>
      <description><![CDATA[<p>Trosbekendelsen hedder på arabisk shahada. Den består af to sætninger, der lyder: "(jeg bevidner: ashhadu an), at der ikke er nogen gud undtagen Allah (la ilaha illa llah), og Muhammed er hans budbringer (wa-muhammada rasul allah)." Når man siger disse ord, bevidner eller bekræfter man sin tro. </p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>182</guid>
      <pubDate>Wed, 10 Mar 2010 09:14:08 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Hare Krishna (ISKCON)</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/religioner/nyere_religioner/hare_krishna_iskcon/</link>
      <description><![CDATA[<p>Hare Krishna er en nyreligiøs bevægelse, som er opstået i Vesten. Tilhængerne dyrker guden Krishna og hengiver sig til ham ved at chante et mantra.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>181</guid>
      <pubDate>Wed, 24 Feb 2010 16:22:37 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Moon-bevægelsen</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/religioner/nyere_religioner/moon_bevaegelsen/</link>
      <description><![CDATA[<p>Moon-bevægelsen er det populære navn for religionen Family Federation for World peace and Unification, som også tidligere kaldte sig Unification Church. Moon-bevægelsen ser sig selv som den sande kristne kirke. Til forskel fra mange andre kristne kirker mener Moon-bevægelsen, at Gud, efter at have skabt verden, ønskede at etablere Guds familie på Jorden. </p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>180</guid>
      <pubDate>Wed, 24 Feb 2010 16:20:45 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Scientology</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/indkomne_sider/scientology/</link>
      <description><![CDATA[<p>Scientology blev grundlagt af science fiction-forfatteren L. Ron Hubbard (1911-1986). Han udviklede et psykologisk system, der blev kaldt Dianetik, som senere blev til det religiøse system, Scientology. Siden har religionen spredt sig til hele verden. Scientology er en religion, der tror på personlig oplevelse og en trinvis indføring i religionens systemer og kurser.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>179</guid>
      <pubDate>Wed, 24 Feb 2010 16:18:54 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Introduktion til nye religiøse bevægelser</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/religioner/nyere_religioner/introduktion_til_nye_religioese_bevaegelser/</link>
      <description><![CDATA[<p>Nye religiøse bevægelser er en bred betegnelse for en række nyere religioner og religiøse bevægelser, der primært er opstået i den vestlige verden. De har mange fællestræk, men er også meget forskellige i form og indhold. </p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>178</guid>
      <pubDate>Wed, 24 Feb 2010 16:16:16 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Fjendskab</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/etik/fjendskab/</link>
      <description><![CDATA[<p>Fjendskab er det modsatte af venskab. En fjende beskrives altid som ond og umenneskelig, og på den måde bliver det helt i orden fx at dræbe fjenden i krig. Det kan være en lang og svær proces at forsone sig med sin fjende og tilgive.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>177</guid>
      <pubDate>Mon, 15 Feb 2010 09:34:34 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Retfærdighed</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/etik/retfaerdighed/</link>
      <description><![CDATA[<p>Retfærdighed handler om ret adfærd. Ret adfærd er ifølge nogle mennesker det samme som at overholde samfundets love. Andre mener, at religiøse tekster såsom Bibelen eller Koranen viser os, hvad der er ret adfærd. Atter andre mener, at vi ved hjælp af vores egen fornuft må finde frem til, hvad der er ret adfærd.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>176</guid>
      <pubDate>Thu, 04 Feb 2010 11:53:58 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Bedstemors fastalavnsboller</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/hoejtider/kristne_hoejtider/fastelavn/bedstes_fastelavnsboller/</link>
      <description><![CDATA[<p>Bag 32 fastalavnsboller med creme og glasur. (4.-7. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>175</guid>
      <pubDate>Mon, 01 Feb 2010 09:51:38 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Fastelavn</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/hoejtider/kristne_hoejtider/fastelavn/</link>
      <description><![CDATA[<p>I gamle dage fastede man i 40 dage før påske. Inden fasten gik i gang ville man feste med sjov og masser af god mad. I dag er fastelavn navnet på de festligheder med udklædning og katten-af-tønden, der finder sted lige før den gamle fasteperiode, og fastelavn er blevet børnenes fest. </p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>174</guid>
      <pubDate>Tue, 19 Jan 2010 14:43:28 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Lykke</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/etik/lykke/</link>
      <description><![CDATA[<p>Alle mennesker stræber efter at blive lykkelige. Det ser ud til, at lykke har handlet om det samme til alle tider. Det er lettere at blive lykkelig, hvis vi behandler os selv og andre godt. Men kan vi være lykkelige hele tiden?</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>173</guid>
      <pubDate>Thu, 07 Jan 2010 10:19:09 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Etik</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/etik/</link>
      <description><![CDATA[<p>Etik er et begreb, der udspringer af det græske ord for "ret vane". Det vil sige, at etik handler om rette vaner og handlinger. Nogle vil mene, at etik er det samme som moral, men det er mere korrekt at sige, at etik er de principper, der ligger til grund for vores moralske handlinger. Etik er altså en slags spilleregler for, hvordan vi skal opføre os.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>172</guid>
      <pubDate>Thu, 07 Jan 2010 07:47:29 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Salmebogen</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/salmer/salmebogen/</link>
      <description><![CDATA[<p>Salmebogen er næsten lige så vigtig som Bibelen for mange kristne i Danmark. Salmebogen indeholder 791 salmetekster, men også mange andre ting man kan have nytte af. Faktisk er salmebogen en guldgrube af viden om gudstjenesten i den danske folkekirke og om kristendommens form og indhold i Danmark.<br /></p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>171</guid>
      <pubDate>Thu, 17 Dec 2009 09:41:53 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Salmer</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/salmer/</link>
      <description><![CDATA[<p>En salme er en sang, der udtrykker vigtige ting inden for den kristne tro. Dette gøres på vers og i et poetisk sprog. Salmerne har meget stor betydning i dansk kirkeliv, fordi de både kan udtrykke noget om menneskers forhold til Gud og om Guds forhold til mennesker. Salmerne er også vigtige, fordi man synger dem sammen. Det skaber fællesskab.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>170</guid>
      <pubDate>Thu, 17 Dec 2009 09:39:04 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>De betroede talenter</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/lignelser/de_betroede_talenter/</link>
      <description><![CDATA[<p>Lignelsen om de betroede talenter indledes ikke, som mange andre lignelser, med et spørgsmål. Lignelsen er i stedet placeret sammen med tre lignelser, der også handler om Jesus' genkomst.<br /></p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>169</guid>
      <pubDate>Wed, 02 Dec 2009 08:14:00 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Sankthans</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/hoejtider/kristne_hoejtider/sankthans/</link>
      <description><![CDATA[<p>Den 24. juni er sankthansdag. Fejringen begynder aftenen i forvejen, ligesom ved mange andre kirkelige højtider, og sankthansaften, den 23. juni, er nu langt mere kendt end selve dagen. Sankthans er en af de kirkelige mærkedage, hvor kristne og folkelige traditioner er blandet godt og grundigt sammen.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>168</guid>
      <pubDate>Mon, 23 Nov 2009 12:58:45 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Jakob</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/personer/jakob/</link>
      <description><![CDATA[<p>Jakob var søn af Isak og Rebekka og Esaus yngre tvillingebror. Han havde to koner og 12 sønner, der blev stamfædre til Israels 12 stammer. Jakob ville gøre alt for at få et velsignet liv. Han var parat til både at snyde og kæmpe for det. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>167</guid>
      <pubDate>Mon, 16 Nov 2009 13:25:16 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Sædemanden</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/lignelser/saedemanden/</link>
      <description><![CDATA[<p>Lignelsen om sædemanden er en af de mest diskuterede lignelser i Det Nye Testamente. Lignelsens indledende forklaring er kryptisk, og lignelsen kan tolkes på flere forskellige måder. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>166</guid>
      <pubDate>Mon, 16 Nov 2009 13:00:50 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Den gældbundne tjener</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/temaer/lignelser/den_gaeldbundne_tjener/</link>
      <description><![CDATA[<p>Lignelsen om den gældbundne tjener består af tre scener, som alle tre har den samme opbygning: Situation, udveksling af ord og respons. Den første scene er besøget hos kongen, den anden er tjenerens møde med sin medtjener, og den sidste er det andet møde mellem kongen og tjeneren. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>165</guid>
      <pubDate>Fri, 06 Nov 2009 12:45:06 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Isak</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/personer/isak/</link>
      <description><![CDATA[<p>Isak var søn af Abraham og Sara, halvbror til Ismael, gift med Rebekka og far til tvillingerne Esau og Jakob. Da han var barn oplevede han, at hans far ville slå ham ihjel for at ofre ham til Gud. Da, han blev gammel og blind, snød hans kone og søn ham (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>164</guid>
      <pubDate>Mon, 02 Nov 2009 11:47:29 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Esajas</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/personer/esajas/</link>
      <description><![CDATA[<p>Profeten Esajas levede i Juda i det 8. århundrede f.v.t., mens Akaz var konge. Esajas regnes for den største profet i jødedommen og kristendommen. I Det Nye Testamente er Esajas den mest citerede profet fra Det Gamle Testamente. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>163</guid>
      <pubDate>Mon, 26 Oct 2009 09:03:15 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Elias</title>
      <link>http://www.kristendomskundskab.dk/personer/elias/</link>
      <description><![CDATA[<p>Elias var profet og levede ifølge 1. Kongebog, i Det Gamle Testamente, i Nordriget Israel ca. 850 f.v.t. på kong Akab og dronning Jezabels tid. Han levede uden for samfundet sammen med andre profeter, bl.a. hans elev Elisa. (4.-10. klasse).</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>162</guid>
      <pubDate>Mon, 19 Oct 2009 08:07:12 +0000</pubDate>
    </item>
  </channel>
</rss>
