Måske er du ligeglad med, om det er Kristi Himmelfart eller Store Bededag – bare du har fri fra skole. Men kunne du forestille dig, hvis julen var afskaffet, og alt, hvad der hørte til den, var væk? Hvis der ikke blev brændt bål af til Sankt Hans, og hvis der ikke var chokoladeæg til Påske? Højtider er nemlig meget mere end religiøse fejringer af mytologiske begivenheder, såsom Jesus’ fødsel og død. Det er også fest og traditioner, der knytter sig til menneskelivet, årets gang og til samfundet, som vi er en del af.

 

Nogle højtider, såsom nytåret, knytter sig ikke til en religiøs historie eller en bestemt mytologi, men fejres, fordi man med den julianske kalenders indførelse i år 46 f.v.t. besluttede, at et nyt år skulle starte den 1. januar. Med festligheder og nytårsløjer siger man farvel til det gamle år og hilser det nye velkomment.

 

Der findes højtider inden for alle religioner, og selvom man fejrer forskellige begivenheder, er ritualerne omkring højtiderne ofte meget ens, og ideer om familiehygge, gaver, og oppyntning går igen i mange religioner.

• Hvorfor har vi højtider?
• Hvor meget mytologisk stof skal der være, for at vi kan kalde det en ”religiøs” højtid?
• Hvilke fællestræk er der mellem de forskellige religioners højtider?
• Hvorfor ligger de fleste jødiske højtider samtidig med de kristne?
• Hvad er lighederne mellem jul og hanukka?
• Hvilken rolle spiller faste i kristendommens og islams højtider?
• Hvornår på året holdes de islamiske højtider?